Beliggenhed / seværdigheder:

Kock i Kær -
er beliggende i landsbyen Kær, på Kær Halvø, hvor der kun er ca. 3 km ind til Sønderborg Slot og ud Sønderborg Lufthavn.
Dybbøl Mølle, museer ligger ca. 7 km. fra og Alsion ca. 4 km. Lige overfor Alsion ligger Banegården.

På Kær Halvø finder man de mange Krigsgrave fra 1864.

Se endvidere Vandreture i Statsskovene nr. 97 og cykelture på Als, idet der ikke er langt til skov og strand, hvor man end er.

Til andre, som foretrækker golfspillet, er afstanden til Alssund Golf Klub, Gunstrup, Augustenborg kun ca. 10 km og til Nordborg-Golf klub ca. 20 km.
Såfremt turen går over den tyske grænse, langs Hærvejen eller Gendarmstien, kommer man forbi Benniksgård Golf, som ligger i Rinkenæs ca. 20 km fra Kock i Kær.

Af seværdigheder kan også nævnes Danfoss Univers, som blev åbnet i 2005.

Farten kan afprøves på Als Go-kart Center, Asserballe.

Første weekend i juni måned er der Nordals Festival, hvor Nordborg Slot danner ramme om den festlige og gode oplevelse, som musik giver til hele familien.
Desuden er der Open Air, KulturNat, En søndag på ALS, Ringridning, Sønderborg Sommer revy og meget mere i Sønderborg By. I landsbyen Kær afholdes der ringridning den anden weekend i august måned.

Der mulighed for at svømme i Humlehøj Hallen og Nordals Idrætscenter.
Desuden er der opvarmede bassiner i Tangshave Plejecenter, hvor der er åbent for publikum på bestemte dage. Marina Fiskenæs Wellness , Gråsten er også et besøg værd.